MartinToft.net Blog myBloggie 2.1.6 © 2005   
31 Aug 2009   08:59:23 pm
Partidskørsel
Så er det vist blevet tid til at klemme det sidste indlæg ind i august måned, og da jeg ikke kan komme på noget andet spændende at skrive om, vil det igen handle om lidt cykling.

På lørdag skal Jacob Juul og jeg køre partidskørsel i Kirke Værløse. Sidste år kørte vi samme løb i Begynder-klassen og vandt med en pæn margin på halvandet minut. I år håber vi at kunne gentage bedriften i B-klassen - om end en eventuel sejr nok vil blive med en noget mindre afstand til det næstbedste par.

Vores værste konkurrenter bliver formentlig Jesper Nielsen og Keld Fjord - de har begge lige været til VM for veteraner og blev hhv. nummer 6 og 18 i hhv. 40-44 år og 45-49 år. Jesper Nielsen vandt jysk-fynsk mesterskab suverænt i B-klassen for lidt over en uge siden med over et minut til nummer to og to minutter til mig. Keld Fjord slog mig som allerede nævnt med mere beskedne otte sekunder. Til gengæld var jeg kun 14 sekunder efter Jesper Nielsen til enkeltstarten i juni, mens jeg slog Keld Fjord med 15 sekunder ved den lejlighed. Så må vi se, hvad Jacob kan bidrage med i ligningen, og se om vi ikke lige kan klemme os igennem en smule hurtigere end resten af parrene.

Jeg vil i øvrigt tro vores tid for de 29,7 km kommer til at ligge på 38-39 minutter - sidste år kørte vi på 41:41 minutter (men i år har vi også nogle noget bedre cykler til tidskørslen).

For lige at nævne en helt anden ting her til sidst, så ser det ud til, at internettet i min nye lejlighed er 100/100 mbps eller noget i den stil. Den siger i hvert fald 40-50 mbps download og 20-30 mbps upload, når jeg tester via Malmö-serveren på speedtest.net.
Category : General | Posted By : Martin Toft | Comments[0] | Trackbacks [0]
30 Aug 2009   08:59:48 pm
Up2date med cykling
Så nærmer vi os sommerens sidste 24 timer (i hvert fald kalendermæssigt), og det betyder, at jeg lige må få skrevet de sidste par indlæg i august måned. Dette indlæg vil jeg bruge til lige hurtigt at løbe gennem resultaterne fra cykelløbene de seneste par uger.

15. august var der gadeløb i Veksø, hvor A og B kørte sammen. Jeg tror det er en fordel for mig, da der så bliver kørt godt til, og jeg formåede da også at få en fjerdeplads i B. Dagen efter var der løb i Thorsager ikke så langt fra Århus. Der kom en stor gruppe væk ikke så langt inde i løbet, så det blev ikke til andet end en god træning, hvor jeg sad med feltet (eller resterne af det) hjem.

22. august var der jysk-fynsk mesterskab i enkeltstart, og her hev jeg en fjerdeplads hjem. Jeg havde håbet at kunne slå Keld Fjord, som jeg gjorde til sidste enkeltstart, men han formåede lige at få klemt cyklen 8 sekunder hurtigere igennem de 34 km end mig. Den 23. august var der så helt fladt løb på Amager, hvor jeg åbenbart var enten heldig eller havde gode ben (eller måske begge dele) og fik en femteplads, selvom terrænet ikke umiddelbart lå til mig.

I dag var der så løb i Holte, hvor de desværre umiddelbart inden start forkortede distancen fra ca. 116 km til ca. 100 km. Jeg tror det gjorde løbet lidt lettere, hvilket ikke er til min fordel, hvorfor jeg i dag blot måtte nøjes med at sidde med feltet hjem.

Status er derfor, at jeg pt. har 16 point i B - og man skal have 32 point for at rykke op i A. Jacob Juul er i øvrigt oppe på 26 point, efter han fik en første- og en andenplads sidste weekend (han vandt løbet på Sjælland, da jeg kørte enkeltstart i Jylland).
Category : General | Posted By : Martin Toft | Comments[0] | Trackbacks [0]
29 Aug 2009   08:17:08 pm
Lidt opsamling på cykelløb i august
Som skrevet i går, er det nu blevet tid til endnu et indlæg. Det bliver også forholdsvis kort, da jeg skal tidligt op, og derfor snart skal i seng.

Jeg vil prøve at lave lidt kort opsamling på de første par cykelløb i august. Det først var Tour de Charlottenlund, som jeg har skrevet lidt om tidligere. Der var flere ryttere fra Team Saxo Bank med, og de første 20-30 minutter kørte de med fuld skrue, så der opstod rigtig mange huller i feltet og mange derfor faldt fra.

Jeg holdt heldigvis lige med feltet, men da pt. ingen i A kender mig, og jeg desuden ikke er en ørn til gadeløb, havde jeg nok i bare at sidde med feltet hjem. Det gjorde jeg så også næsten - jeg faldt af med to omange (ca. 3,6 km) igen, men hullet blev aldrig særlig stort, så jeg sluttede kun 8 sekunder efter sidste del af feltet som sidste mand (nummer 30 ud af omkring 80 startende).

Søndagen efter (9. august må det have været) var der løb i Kolding. Mit gearkabel knækkede et stykke inde i løbet, men det afgørende udbrud var kørt på det tidspunkt, så det havde ikke den store betydning. Jeg gennemførte trods alt og kom med feltet hjem. Jacob Juul var i øvrigt med i udbruddet og blev nummer 6 i løbet.
Category : General | Posted By : Martin Toft | Comments[0] | Trackbacks [0]
28 Aug 2009   04:22:23 pm
ØsterBronx
Så er det vist blevet tid til lige at klemme et enkelt blogindlæg ind igen.

Og inden jeg opsummerer månedens cyklingsresultater i et snarligt indlæg, vil jeg i dette indlæg blot nævne, at jeg netop er flyttet fra Vesterbro til Østerbro (i København, for dem der skulle være i tvivl). Så må vi håbe på at eastsiderne ikke bærer for meget nag til at tage imod en westsider - selvom jeg synes, jeg kan fornemme lidt fjendtlighed i de rigtig old school eastsidere her. Du ved, den type der sidder og sipper kaffe på altanen klokken 9 en søndag morgen. Damn, de er tough.

Nå, ikke mere for i dag, da jeg skal til at komme ud af døren. Næste indlæg følger formentlig i morgen.
Category : General | Posted By : Martin Toft | Comments[0] | Trackbacks [0]
 
1
Jul 2009 August 2009 Sep 2009
S M T W T F S
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31      
Categories
General[341]
Recent
Godt cykelforår
Sæsonåbner
Ny blogopsætning
Dansk timerekord
Godt nytår!
Ã…rets enkeltstartsrytter 2016
Indholdsrig oktober
September
Sidste sommerdag og andre smånyheder
Endnu en fin enkeltstart
Archives
December 2009[84]
November 2009[24]
October 2009[22]
September 2009[20]
August 2009[22]
July 2009[21]
June 2009[20]
May 2009[25]
April 2009[24]
March 2009[23]
February 2009[30]
January 2009[26]
User List
Martin Toft[341]
Search
Syndication
Template theme : aura
Powered by myBloggie Copyright © 2004 2006
-- myWebland --